Santander Consumer Bank er en del af spanske Banco Santander, som globalt har mere end 200.000 ansatte og 133 millioner kunder i mere end 40 lande. Banco Santander er den største bank i Eurozonen.
Santander Consumer Bank har over 1.400 medarbejdere i Danmark, Sverige, Norge og Finland. 250 medarbejdere arbejder i Santander Consumer Banks danske afdeling, og hovedkvarteret ligger i Hvidovre.
I sommeren 2017 foretog Santander Consumer Bank en granskning af sine samlede marketingaktiviteter i Norden.
Globalt er Banco Santander en af verdens største banker, men de undersøgelser, der blev gennemført, viste, at banken har et noget ensidigt omdømme blandt forbrugerne i det nordlige Europa.
Santander Consumer Bank i Danmark forstod, at ønsket om en ny position på markedet skulle bæres frem af nye marketingaktiviteter. Virksomheden arbejdede tidligere mest med bannerreklamer og tv-reklamer, men denne gang skulle nye værktøjer op af værktøjskassen.
»TV-reklamer kan gøre en forskel, men de er svære at måle effekten af. Du kan ikke tracke kundens rejse. Der går en masse data tabt. Vi har brug for at komme skridtet dybere, hvis vi skal have en ny position på markedet« forklarer Communication Lead hos Santander Consumer Bank, Trine Ewers.
Historik set havde Santander Consumer Bank i Norden fokuseret størstedelen af sine marketingaktiviteter på forbrugslån. Derfor havde banken i forbrugernes øjne en begrænset produktportefølje at tilbyde.
Der var eksempelvis ikke mange forbrugere, som kendte til Santander Consumer Banks mange muligheder for at finansiere billån. Eller lån til energirenoveringer.
Communication Lead hos Santander Consumer Bank, Trine Ewers, fortæller:
»Hvis vi ser på vores position på markedet i dag, så er vi primært kendt som forbrugslånsbank blandt konkurrenter som Ekspres Bank, Bank Norwegian og Ikano Bank. Og det skyldes jo i høj grad den måde, vi har markedsført os på frem til i dag, hvor vi stort set kun har kommunikeret om forbrugslån. Vi ønsker at indtage en position på markedet, hvor vi placerer os mellem forbrugslånsbankerne og de traditionelle banker. Vi ønsker, at folk vil komme til at kende os som mere end en udbyder af forbrugslån, og på den måde ramme en målgruppe, som vi ikke tidligere har ramt.«
Enter content marketing. Den norske afdeling af Santander Consumer Bank havde samme udfordringer som den danske og oplevede succes med content marketing. Inspirationen strakte sig hele vejen til Hvidovre, og Trine Ewers og hendes kolleger blev anbefalet at kontakte Brand Movers.
»Det fungerer ikke bare at kopiere den norske strategi, og vi har brugt meget tid på ikke bare at lave en copy/paste. Vi har været meget optaget at skabe den her fuldendte kunderejse, hvor der er en klar sammenhæng mellem de emner, vi kommunikerer om og de produkter, vi kan tilbyde kunden. Vi følte os hurtigt overbeviste om, at Brand Movers var den rigtige virksomhed både til at udvikle vores strategi og eksekvere den,« forklarer Trine Ewers.
Trine Ewers
Communication L