+45 7199 0256
Book et møde
Menu
Book et møde

Brand Movers søger studentermedhjælpere

Studentermedhjælpere søges til Gazelle-vindende content marketing-bureau

April 2019

 

 

Kunne du tænke dig et studenterjob, hvor du:

  • Lærer content marketing og native advertising fra bunden af nogle branchens dygtigste eksperter?
  • Arbejder på B2B- og B2C-projekter både i Danmark og i en stribe europæiske lande for alt fra mellemstore virksomheder til globale koncerner?
  • Er en ligeværdig del af teamet og reelt kommer i jobtræning med løbende kurser, konferencer og private masterclasses af nogle af verdens førende eksperter?
  • Gør det hele, mens du hænger ud med 30 kolleger i alderen 25-40 år?

I så fald skal du skynde dig at søge. Vi har 1-2 stillinger, vi skal have besat så hurtigt som overhovedet muligt, og vi kan ikke vente med at høre fra dig.

Hvis du får en af stillingerne, kommer du bl.a. til at:

  • Blive en aktiv del af vores kundearbejde gennem udvikling og eksekvering af strategier
  • Indsamle data gennem kvalitative og kvantitative undersøgelser samt research
  • Foretage en bred vifte af analyser af f.eks. målgrupper, konkurrenter, søgeord mm.
  • Lave content management som publicering, redaktionel planlægning, keyword research, optimering, formatering og basal billedbehandling
  • Konfigurere og drifte marketing automation-platforme som f.eks. HubSpot
  • Stå for udvikling af diverse præsentationer
  • Arrangere faglige morgenmøder og hjælpe med afviklingen af vores konferencer i København og Berlin

Og endelig får du også chancen for at prøve kræfter med projektstyring, e-mail marketing, blogging, copywriting og lead nurturing.

Vi gør dig til en fuldblods content marketing-specialist

Du kommer til at indgå i vores Employer Development Program som alle andre medarbejdere med certificeringer, kurser, konferencer i ind- og udland og masterclasses.

Som en del af programmet udvikler du og din nærmeste leder i samarbejde en konkret vision og en plan med klare mål for dit arbejde og professionelle udvikling i løbet af din tid hos os. Der bliver løbende fulgt op på din udvikling, mål og ønsker bl.a. via struktureret feedback.

Vi kommer med andre ord til at bruge rigtig mange kræfter på at gøre dig til en fuldblods content marketing-specialist. Det er derfor også et håb, at vi kan ansætte dig, når du er færdig med din uddannelse, hvis både match og timing er rigtig.

Og hvad skal du så komme med?

  • Ja, først og fremmest skal du komme med tårnhøje ambitioner. Vi ønsker, at du bliver den bedste, og du skal dele det ønske og have viljen til at kæmpe for det.
  • Du skal have interesse for content marketing og branded content samt en naturlig nysgerrighed.
  • Du skal være villig til at knokle hårdt for at nå de mål, der bliver sat.
  • Du skal højst have 1-2 år tilbage af din uddannelse.
  • Og så skal du samtidig gå ydmygt til opgaven, for du har (lige som vi andre) meget at lære.
  • Men vigtigst af alt så skal du være en rar, sød og sjov kollega.

Vi har en stram ”ingen røvhuller”-politik på kontoret, og vi er helt allergiske overfor rundsave på albuerne. Vi har tænkt os at blive verdens bedste content marketing-bureau, men det skal ske på bekostning af de andre bureauer – ikke hinanden.

Timeantal

Stillingerne er ca. 20 timer om ugen, og arbejdstiden tilrettelægges, så du samtidig kan passe dit studie.

Sådan søger du

Hvis du har spørgsmål til jobbet – eller allerede er klar til at søge – så skriv ASAP til vores COO, Lars Damgaard Jensen, på lars@brandmovers.dk.

Hvem er Brand Movers?

Brand Movers er et hurtigt voksende digitalt marketing-bureau med rødder i journalistikken. Vi vandt Børsens Gazellepris i både 2017 og 2018.

Vi bruger data og gode historier til at tiltrække, engagere, konvertere og henrykke potentielle og eksisterende kunder – for vores kunder.

Vi laver content og inbound marketing-strategier for mellemstore og store virksomheder. Og vi implementerer og eksekverer de fleste af dem bagefter.

Det meste arbejde foregår i København, men vi har lige nu projekter i otte lande, så der vil potentielt være nogen rejseaktivitet.

Vi afholder også Skandinaviens største konference om content marketing, ligesom vi laver den førende industri-analyse og udgiver et hav af e-bøger og andet indhold.

Endelig er vi søsterselskab til det journalistiske produktionsselskab Media Movers og den internationale tænketank Native Advertising Institute. 

Hvad siger tidligere studentermedhjælpere om stillingen?

Klædt på til den virkelige verden

Fordi man er en aktiv del af et konsulentteam, begrænser arbejdet sig ikke til en enkelt industri og en enkelt målgruppe. Virksomheden favner meget bredt, og man får udviklet mange forskellige kompetencer, fordi der er varierende arbejdsopgaver inden for varierende industrier. Som en aktiv del af teamet har jeg også været med til kundemøder og workshops, hvor f.eks. den udarbejdede strategi præsenteres for kunden.

Man får derfor mulighed for at konkretisere det, man har lært på studiet, og anvende det på rigtige virksomheder. Man lærer, hvilke teorier og værktøjer der kan bruges i virkeligheden – f.eks. giver nogle simpelthen ikke mening at anvende, og nogle gang er det et spørgsmål om, at der ikke er samme tid eller ressourcer, som når man skriver en opgave. På den måde lærer man, hvilke redskaber man skal bruge hvornår, og man bliver således klædt på til at arbejde i den virkelige verden – og ikke kun på skolebænken.

Kristian-Emil Petersen

Kristian-Emil

Bred faglighed og strategisk indsigt

Udover at have fået et dybdegående kendskab til hele content marketing-universet, har jeg fået en meget bred værktøjskasse inden for marketing generelt. Jeg har arbejdet med alt fra konkurrent- og målgruppeanalyse til udarbejdelse af personaer, playbooks og paid distribution. Det er fedt, at man som studentermedhjælper er med til alle faser af en strategi.

Rent kommunikativt bliver man også trænet til at udforme content ud fra et både kreativt og strategisk perspektiv, så det passer ind i en forretningssammenhæng og den overordnede strategi. Jeg tror ikke, at der er mange andre bureauer, hvor man får mulighed for at arbejde med så mange forskellige områder.

Julie Pedersen

Julie Pedersen

Inbound og content marketing i praksis

Jeg har lært utrolig meget om inbound og content marketing. Dette både på et teoretisk plan gennem kurser og certificeringer, men også hvordan man eksekverer strategierne i praksis i marketing automation-platformen HubSpot. Her har jeg arbejdet med alle værktøjerne, som skal få besøgende på ens website gennem hele kunderejsen. Jeg har opsat e-mail flows, blog posts, landing pages, call-to-actions og meget mere.

Som studentermedhjælper hos Brand Movers er du på lige fod med alle andre. Så har du lyst og mod på det, er der gode muligheder for, at du kan få ansvar for udvalgte opgaver og projekter i tæt samarbejde med kunden.

Josephine Hochauer

Josephine Hochauer

Om Brand Movers

BrandMovers_v1_mainlogo_RGB
Clean & Elegant
Fully Responsive

Brand Movers er et hurtigt voksende digitalt marketing-bureau med rødder i journalistikken.

Vi vandt Børsens Gazellepris i både 2017 og 2018. Vi bruger data og gode historier til at tiltrække, engagere, konvertere og henrykke potentielle og eksisterende kunder – for vores kunder.

Kontakt os nu