+45 7199 0256
Book et møde
Menu
Book et møde

Brand Movers søger Account & Performance Manager

Kan du skabe vækst med content marketing?

Brand Movers søger endnu en Account & Performance Manager, der kan få vores kunders forretning til at vokse med værdiskabende indhold til hele tragten.

Som vores nye Account & Performance Manager er det dit ansvar at udvikle, optimere og styre content marketing-projekter. Du er kundens daglige point of contact og det interne bindeled mellem Brand Movers’ forskellige specialister. Dine opgaver er en blanding af projektledelse, rådgivning, eksekvering og optimering af content performance på flere digitale platforme – blandt andet HubSpot, som en del af vores kunder bygger deres marketing og salg på.

Dine opgaver vil bestå i at:

  • Udvikle og implementere content marketing-strategier gennem analyser og workshops i samarbejde med resten af Brand Movers-teamet og med kunden.
  • Rådgive vores kunder om content marketing, marketing automation og integration mellem salg og marketing.
  • Planlægge, udvikle og eksekvere content-kampagner i samarbejde med vores kreative afdelinger og hold af specialister.
  • Skabe fremdrift og fælles fodslag for de projekter, du står i spidsen for, så deadlines og budgetter overholdes.
  • Sikre content performance gennem løbende rapportering og optimering af kampagner og content baseret på data.
  • Implementere og videreudvikle marketing automation-værktøjer som HubSpot.

Vi forestiller os, at du:

  • Formentlig er lidt af en digital blæksprutte, der har flere års erfaring med projektledelse og digital markedsføring i form af taktikker som udvikling af content, landing pages, SEO, analytics, email marketing og marketing automation.
  • Du henter energi i den nære kontakt med dine kolleger.
  • Kan give kunden kompetent og fagligt modspil, men anerkender, at kunden altid har ret i sidste ende.
  • Du taler og skriver engelsk på højt niveau, da flere af vores projekter er internationale.
  • Du trives i en ung og dynamisk virksomhed med flad struktur, højt til loftet og store ambitioner. 
  • Du har veludviklede analytiske evner og formår at basere din argumentation på data. 
  • Du arbejder uhyre struktureret og er vant til at tage et stort ansvar. Og så du tør tage et medansvar for at udvikle vores bureau, kunder, processer og kultur.

Hvad kan Brand Movers tilbyde dig?

  • At blive en central del af Danmarks førende content marketing-bureau.
  • Et arbejde, hvor du kommer til at gøre en stor forskel for både mellemstore og store danske og internationale virksomheder.
  • Et job med masser af faglige udfordringer, du kan vokse i.
  • At blive en del af et fantastisk team, der tror på, at vækst bedst skabes gennem indhold, der skaber værdi for slutbrugeren.
  • Fleksibilitet og højt til loftet i fede rammer på Bryggernes Plads i Carlsberg Byen.
  • God pensionsordning og sygeforsikring for dig selv og din familie.
  • Frokostordning, når corona tillader det, al den espresso, du kan drikke, frugt til du segner, arbejdsstation inkl. Macbook og iPhone og et helt hold af skønne kolleger, der glæder sig til at lære netop dig at kende.

Hvem er Brand Movers?

Brand Movers er et content marketing-bureau med speciale i at få virksomheder til at vokse ved hjælp af digitale content-løsninger, der gør en reel og positiv forskel for modtageren. Derfor handler vores projekter ofte om at tiltrække de rigtige besøgende og konvertere dem til leads og loyale kunder.

Vi kombinerer video, tekst og grafiske løsninger med webudvikling, marketing automation, social media og digital annoncering.

Vi har rødder i journalistikken og blev i 2012 født som en søster til det journalistiske produktionsselskab Media Movers. I dag tæller vores kunder både store og mellemstore danske og internationale virksomheder som ISS, DFDS, Santander Consumer Bank, Coloplast, JYSK, Satair, BEUMER GROUP og Ege Carpets.

Vi er hårdtarbejdende, ordentlige, entusiastiske og empatiske, og så har vi en ufravigelig “no asshole policy”.

moed-brand-movers

Sådan søger du

Send en kort motiveret ansøgning samt CV til career@brandmovers.dk. Ansøgningsfristen er 30. april 2021, men vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den helt rigtige kandidat.

Har du spørgsmål til jobbet, er du mere end velkommen til at kontakte COO Lars Damgaard Jensen på 6167 9561 eller lars@brandmovers.dk.

Om Brand Movers

Clean & Elegant
Fully Responsive

Brand Movers er et hurtigt voksende digitalt marketing-bureau med rødder i journalistikken.

Vi er Børsens Gazeller i både 2017, 2018 og 2019. Vi bruger data og gode historier til at tiltrække, engagere, konvertere og henrykke potentielle og eksisterende kunder – for vores kunder.