Analyse: Derfor er content marketing mere effektivt end nogensinde før

Anders Engbjerg Vinderslev

2020 er et annus horribilis. Globalt og i Danmark.

Derfor var det også med en vis nervøsitet, at vi gravede de første spadestik ned i den data, som danner baggrunden for vores årlige rapport: Content Marketing i Danmark. 

Skrækscenariet så nogenlunde sådan her ud: 

Ville 2020-udgaven af rapporten tegne et billede af danske content marketers med splintret selvtillid og faldende tro på content-strategi, indhold og distribution som bærende elementer i deres marketing? Hvordan ville content marketing performe i en tid, hvor virksomheder er presset og markant mere bundlinjefokuseret end for blot et år siden? 

Men efter at have gennemgået tallene var vi lettede. Vi kan nemlig konstatere det, vi håbede og troede på: Content marketing leverer varen. Også i 2020.  

Hvorfor content marketing performer så godt, vender vi tilbage til. Til en start skal vi se på den data, der bekræfter, at content marketing fortsat skaber resultater i 2020: 

  • 55 pct. svarer, at deres content marketing er mere succesfuld eller meget mere succesfuld i 2020 end for et år siden.
  • 54 pct. svarer, at deres content marketing-indsats er effektiv eller meget effektiv i forhold til at opnå virksomhedens overordnede mål.

Hvorfor er content marketing mere effektivt end nogensinde før? 

Positive tal taler deres eget sprog: Content marketing leverer varen. 

Men hvorfor præsterer content marketing så godt i en krisetid, hvor mange virksomheder skal gentænke deres marketing for at drive de ønskede resultater? Det skal vi blive vi klogere på nu. 

Lad os begynde med at se nærmere på de virksomheder, der oplever øget succes med content marketing i 2020 sammenlignet med sidste år. Denne gruppe udgør - som tidligere nævnt - sammenlagt 55 pct. af respondenterne. 

De succesfulde virksomheder angiver især tre grunde til deres øgede succes med content marketing:

  • Content-produktion er af højere kvalitet
  • Content marketing er blevet en større prioritet
  • Mere tid brugt på content marketing

Budskabet er ikke til at tage fejl af:

Hvis du investerer de nødvendige ressourcer i content marketing, bliver din virksomhed belønnet med gode resultater.

Jo flere ressourcer, du smider i puljen, desto større return får din virksomhed på investeringen i content marketing.

Det er en erkendelse, som et stigende antal danske virksomheder begynder at eksekvere på. 

De bruger mere tid på deres content marketing-indsats og kan derfor producere bedre content end nogensinde før.  

Som et resultat oplever størstedelen af danske virksomheder, at deres succes med content marketing er større i 2020, end den var i 2019. 

Også selvom store dele af 2020 har været lagt i benlås af Covid-19. 

For lidt tid og for lidt godt indhold 

Vores rapport Content Marketing i Danmark 2020 stiller også skarpt på de virksomheder, som opnår mindre gode resultater med content marketing, end de havde håbet på. 

Vi har nemlig spurgt virksomhederne om forhindringerne for succes med content marketing.

Her er de tre mest tungtvejende grunde: 

  • Ikke nok tid afsat til content marketing
  • Udfordringer med at producere indhold
  • Udfordringer med effektmåling 

Udfordringer med effektmåling er desværre lidt af en klassik roadblock. 

Få styr på effektmåling 

År efter år viser vores rapport en direkte sammenhæng mellem effektmåling og succes med content marketing. Rapporten viser også, at den modstatte kausalitet gør sig gældende: De virksomheder, der ikke lykkes med effektmåling, skaber færre resultater med deres content marketing. 

Eksempelvis viser Content Marketing i Danmark 2020, at kun fire pct. af de organisationer, som er gode til at måle ROI, oplever, at deres content marketing-indsats er ineffektiv. Med andre ord: Evnen til at måle ROI nærmest en garanti for succes med content marketing. 

Og 72 pct. af de dygtige ROI-målere oplever, at deres content marketing-indsats er mere eller meget mere succesfuld nu, end den var for et år siden. Med andre ord: Effektmåling er vejen til at forbedre sine resultater. 

Vi kan dermed tilføje en fjerde grund til, at content marketing performer bedre for danske virksomheder end nogensinde før: Vi er blevet bedre til at måle effekten af vores content marketing-indsats. Derfor kan vi lave mere af det content marketing, der fungerer og leverer resultater. 

I øvrigt: 

Hvis du savner inspiration til at komme i gang med effektmåling - eller styrke jeres effektmåling - kan du læse dette blogindlæg af vores CEO, Jesper Laursen. Her giver han nemlig sine bedste tips til, hvordan dit team vinder større budgetter til jeres content marketing-indsats ved at fokusere på ROI og effektmåling.

Konklusion: Hvorfor performer content marketing bedre end nogensinde før 

Størstedelen af danske virksomheder er mere succesfulde med deres content marketing i 2020, end de var i 2019. 

Det kan lade sig gøre fordi:                                                     

  • Content-produktion er af højere kvalitet
  • Content marketing er blevet en større prioritet
  • Mere tid brugt på content marketing

Og så er virksomhederne blevet bedre til at måle ROI, hvilket positionerer dem til at gentage succeserne i stedet for at rode sig ud på dybt vand.  

Det er forklaringen på, at content marketing er mere effektivt end nogensinde før. 

Også selvom 2020 har været et møgår.

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Måske vil du også læse

disse indlæg om Content marketing

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.