Bøgernes herre: Derfor skal du bruge ebøger i din content marketing

Pontus Staunstrup

Når du arbejder med content marketing, ved du, at der er nogle formater og indholdstyper, der er mere effektive end andre. Men du har sikkert også favoritter – og det kan nogle gange skabe problemer. Du bliver altså nødt til at spørge dig selv, om du vælger det rette indholdsformat hver gang?

Hvert år udgiver Brand Movers en rapport om content marketing i Danmark. Når jeg skriver dette, arbejder vi hårdt på at få 2020-rapporten klar, men jeg ville gerne for en kort bemærkning dykke ned i sidste års rapport. Der er mængder af spændende information i den. Hvis du selv vil læse med, så kan du downloade den her.

De mest effektive formater

En ting, jeg faldt over, var, hvordan danske content marketing-professionelle svarer på spørgsmålet: “Hvilke af nedenstående formater vurderer du til at være de mest effektive?”

Skærmbillede 2020-03-24 kl. 06.28.51

Formaterne i toppen af listen er ikke overraskende: Indhold til social media, digitale nyhedsbreve, videoer og blog posts scorer alle højere eller lige omkring 50 pct. Så er der et fald ned til 20-30 pct. med formater som events, case studies og tredjepartsindhold. Og så er der yderligere et fald ned til omkring 10 pct., hvor vi finder infografikker, digitale magasiner og webinarer osv.

Men hvad der virkelig fangede min opmærksomhed var, hvor lavt ebøger rangerede. Kun otte pct. af de medvirkende marketers fandt dette format effektivt. Det står i stærk kontrast til min oplevelse med ebøger. Jeg har altid oplevet dem som et meget effektivt format. 

Så lad os tage et nærmere kig på, hvad ebøger kan.

Ebogens styrke

En ebog er en fantastisk måde at dele din viden om et emne på en mere dybdegående facon. Formatet er bedre til det end f.eks. en artikel eller en blogpost. 

Lige meget om du arbejder med B2C- eller B2B-marketing, så vil dine kunder gerne lære mere og få indsigt i emner, som du har ekspertise i. At dele den viden på en måde, der virkelig giver en masse indsigt til dine kunder, er en fantastisk måde at bygge dit brand og din position.

Hvis du er en B2B-virksomhed, er ebøger en god tilføjelse til dit arbejde med thought leadership. En velskreven og velresearchet ebog gør meget for at etablere autoritet og ekspertise på dit felt. Yderligere er det ofte en god måde at lave en business case, der guider dit publikum gennem fordele og ulemper ved det, du tilbyder.

Hvis du arbejder i B2C, føler du måske ikke, at thought leadership og business cases er relevant, men logikken er den samme men i en lidt anden form. Hver virksomhed og organisation har kunder og brugere, som gerne vil lære mere om løsninger, aktiviteter osv. I stedet for at producere kort og spredt information omkring dine tilbud eller funktioner, så er det bedre at kombinere det i en ebog og tilbyde en substantiel klump af viden.

At samle meget information i et produkt giver også den yderligere fordel, at man bliver i stand til at bryde den op i mindre stykker. Her hos Brand Movers har vi succesfuldt omdannet indhold fra ebøger til explainer videoer, infografikker og artikler. Med andre ord er en ebog affyringsrampe for mange andre indholdsstykker.

Nu skulle det altså være klart, at jeg mener, at ebøger er et meget brugbart format. Det giver en masse værdi med en lav udgift især, når man tænker på, at der er en masse potentielt indhold i det, som kan genbruges eller omkalfatre.

Ebøger og leadgenerering

Især i en kontekst kan ebøger virkelig hjælpe dig. Hvis du arbejder med B2B-marketing og gerne vil øge din leadgenerering, så kan en eller flere ebøger give fremragende resultater.

For mange B2B-virksomheder er det vigtigt at have en sund pipeline af nye leads og for at have det, skal marketing (gerne i samarbejde med salg) skabe og dele indhold, der både er interessant og uddannende. Indholdet bliver brugt til at tiltrække relevante målgrupper til dine egne kanaler, hvor de kan interagere med mere content. Men for succesfuldt at generere nye leads er der behov for noget mere – du skal være i direkte kontakt med din målgruppe.

Det er her ebogen, et stykke premium content fyldt med brugbar viden, virkelig kommer til sin ret. Og vigtigere endnu: Ved at dele denne viden, kan du indsamle kontaktinformation til potentielle leads. Hvis du gør det rigtigt, og bruger et marketing automation system, kan du identificere og udvikle leads sammen med salg, og skubbe dem tættere og tættere på et køb.

Det rigtige indhold på det rigtige tidspunkt

Hvilket format, der er det rigtige at bruge, er selvfølgelig et spørgsmål, om hvad du ønsker at opnå. Og det er sikkert en del af årsagen til, at så få danske marketers ser ebogen som et effektivt redskab sammenlignet med andre formater.

Hvis dit mål er at skabe awareness omkring et brand, inspirere kunder til at handle eller uddanne en gruppe af potentielle kunder, er ebogen ikke en ideel løsning. Og jeg foreslår slet ikke, at du erstatter social media-indhold, nyhedsbreve, blogposts og videoer med ebøger. De spiller alle en vigtig rolle i salgstragten.

Men det er vigtigt at holde sig for øje, at salgstragten eller købsrejsen indeholder mere end et stadie. På et tidspunkt er dine potentielle kunder klar og opsatte på at dykke dybere ned i noget, der giver dem mere substans. Og ganske ofte kan en ebog være det rigtige stykke indhold på det tidspunkt.

Takeaways

Her er nogle vigtige pointer, som jeg synes, at du skal huske:

  • Dine kunder vil gerne lære mere om og opnå indsigt i emner, som du har en ekspertise i. En ebog er en fantastisk måde at bygge dit brand og din position.
  • Ebøger er et godt format til indhold om thought leadership og business cases.
  • Hvis du er ude efter at ramme privatforbrugere, så er de altså også ude efter substantiel viden og indsigt.
  • Den tid og de penge, du investerer i en ebog, er godt givet ud, fordi du kan genbruge indholdet på flere forskellige måder.
  • Ebøger giver dig også mulighed for at levere noget, der er veldesignet, til din målgruppe. På den måde kommunikerer du den visuelle side af dit brand på en attraktiv måde.
New call-to-action

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Måske vil du også læse

disse indlæg om Content marketing

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.