Nej, du har ikke brug for en TikTok-strategi

Pontus Staunstrup

Hver gang et nyt socialt medie vinder frem, er der altid nogen, der mener, at det er nødvendigt at lave en strategi for det. Det har vi på det seneste set med TikTok – video-appen, der vokser hastigt i popularitet. Før det var det SnapChat, og før det var det Instagram. Og de, der har en god hukommelse, vil måske svagt kunne mindes dengang alle talte om nødvendigheden af en Facebook- eller Twitter-strategi. Det var tider!

Hvad er TikTok?

Måske sidder du og klør dig slev i håret og prøver at forstå, hvad TikTok rent faktisk er. Derfor en hurtig opsummering:

TikTok er en app, hvor du kan skabe, se og dele korte videoer. Hvert klip på TikTok kan max. være 15 sekunder langt, men du kan kæde dem sammen. Appen er blevet downloadet 1,65 milliarder gange, og den har omkring 800 millioner månedlige brugere. TikTok er en kinesisk app, og derfor er de fleste brugerene fra Kina, men appen er populær på hele kloden. Især blandt unge. Mere end 40 pct. af brugerne er mellem 16-24 år – og nogle er endda yngre.

Grunden til at vi hører så meget om TikTok er, at den vokser hurtigt. Selvom den kun har eksisteret i få år, har den allerede overgået andre netværk som LinkedIn, Twitter, Pinterest og Snapchat.

Nå, det var en lille omvej. Lad os se på strategier til sociale medier.

En social media-strategi er et must

Der var engang, hvor folk seriøst argumenterede for, at man ikke behøvede en social media-strategi overhovedet. Argumentet var, at sociale medier var bygget til spontane interaktioner mellem folk, og at enhver strategi ville ødelægge det. Jeg vil gerne gøre det klart, at jeg slet ikke er tilhænger af den logik.

Faktisk det modsatte. Det er vitalt at have en strategi for dine aktiviteter på sociale medier. Men du behøver ikke en til hvert netværk. Det ville være umuligt at arbejde under sådanne forhold, hvor man skulle holde øje med fem eller seks forskellige strategier. Forestil dig bare det arbejde at skulle opdatere dem alle, hver gang noget ændrede sig.

Du har brug for en social media-strategi, og det er der flere grunde til. Først og fremmest er det vigtigt at have klare målsætninger for din virksomheds tilstedeværelse på sociale medier. For det andet er det vigtigt, fordi du har behov for en sammenhængende proces, når du skal arbejde med sociale medier. Selvom der er mange forskelle mellem netværkene, er det nødvendigt at have styr på, hvem der gør hvad. Og for det tredje skal du kunne fastsætte KPI’er og andre metrics på tværs af sociale medier, og derfor er der behov for en sammenhængende strategi.

Forskellen mellem tilgang og strategi

Du synes måske, at der er så stor forskel på, hvordan de enkelte sociale medier fungerer, at det er umuligt at håndtere dem alle med én strategi. Jeg vil gerne foreslå en anden måde at se på det.

For det første ér der stor forskel på de enkelte platforme. Og du skal arbejde med dem på forskellige måder. Men det du vil opnå er nok temmelig meget det samme uanset, hvilket netværk du er er aktiv på. Derfor vil flere strategier ikke gøre livet nemmere – nok snarere tværtimod.

Men i din strategi bliver du nødt til at definere, hvordan du vil arbejde med hvert enkelt socialt medie, eller hvilken tilgang du vil bruge. Det er en temmelig vigtigt del af enhver strategi – hands-on-instruktioner om hvad man skal gøre, og hvordan man agerer på de forskellige platforme mod forskellige målgrupper osv. Her hos Brand Movers bruger vi ofte det, vi kalder for en Playbook. Det er et dokument til de mere detaljerede anbefalinger – på den måde undgår vi at stopfylde strategien med for megen information.

Med andre ord; du har en strategi, der definerer, hvorfor du arbejder med sociale medier, som fastsætter de overordnede mål og processer, hvad der skal måles, hvorfor etc. Men som en del af den strategi fastsætter du også de tilgange, som du vil bruge på de forskellige sociale medier.

Definitionen på en TikTok-tilgang

Lad os sige, at du gerne vil have dit brand til at have en tilstedeværelse på TikTok. Her er nogle nogle pointer, der vil være vigtige i din tilgang til video-appen.

  • Vi skal arbejde med vertikale videoer
  • Vi har 15 sekunder til at kommunikere vores pointe – hold det kort og kontant
  • Vi skal være visuelle – de bedste videoer på TikTok udnytter virkelig videoens potentiale. Ingen jakkesæt og ingen talking heads
  • Vores indhold skal være informativt og muntert. Sig efter humor.
  • Husk, at publikum er mellem 16-24 (faktisk er mange omkring 10) – opfør dig derefter
  • Vi skal tilføje musik til vores videoer og ideelt integrere den med, hvad der sker
  • Husk, at bruge relevante hashtags for at øge synligheden

Disse pointer er unikke for TikTok og forskellige fra din tilgang til LinkedIn eller Instagram. Derfor altså en specialiseret tilgang.

Men der er overlap med, hvad du gør på andre sociale medier – vertikale videoer er vigtige på næsten alle, så fra det perspektiv er det en regel, som hører til en social media-strategi. Ligesom den om at komme til pointen hurtigt.

En strategi skal hjælpe dig

Hele pointen med at have en social media-strategi er at gøre arbejdet nemmere – at sikre at alle involverede ved, hvad de skal gøre, hvornår og hvordan. Fra det perspektiv giver det ingen mening at lave separate strategier for hvert socialt medie (ikke at jeg kan komme i tanke om et tidspunkt, hvor det giver mening).

Det er vigtigt at forstå, hvordan og hvorfor social medier er forskellige og integrere den viden i arbejdet hver dag. Men du behøver ikke separate strategier til det. Hvad du har behov for er at tilføje din viden til måden, du arbejder med de forskellige platforme i en sammenhængende struktur, f.eks. en Playbook.

På den måde skaber du en måde at arbejde med sociale medier, der på den ene side er effektiv og struktureret, og på den anden side fleksibel nok til at tilpasse sig forskellige sociale medier, og hvad der virker bedst for hvert enkelt.

New call-to-action

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Måske vil du også læse

disse indlæg om Social media

Kommentarer (2)