Sådan kan du segmentere din målgruppe med betalt distribution på Facebook og Instagram

Mikkel Kruse

Når du bruger betalt distribution på Facebook og Instagram, har du mulighed for at arbejde strategisk med din marketingindsats og målgruppesegmentering. Du kan nemlig segmentere dine målgrupper på parametre som alder, køn, interesser, egne data og meget andet.

Med annoncering på Facebook og Instagram har du altså mulighed for at skræddersy det publikum, der passer allerbedst til din virksomhed og målrette dit content specifikt til dem.

Du har tre muligheder for at vælge målgrupper, når du bruger betalt annoncering på Facebook og Instagram. Og i dette blogindlæg gennemgår vi alle tre muligheder for dig.

Kernemålgrupper

Med kernemålgrupper kan du segmentere din målgruppe baseret på deres demografi, lokation, interesser, adfærd og meget andet.

Uanset om du vil målrette dit content til din målgruppe på baggrund af deres alder eller hobby, kan du få forbindelse til de forbrugere, der med størst sandsynlighed vil have interesse i dét, som din virksomhed beskæftiger sig med.

Den kernemålgruppe, du vælger, når du opretter en annonce på Facebook eller Instagram, kan være ligeså snæver eller bred, som du ønsker. Du vælger nemlig selv hvor mange parametre, du vil segmentere din målgruppe ud fra.

Eksempelvis kan du nøjes med at segmentere på alder og køn, eller du kan gå i dybden med specifikke interesser og hobbyer for de forbrugere, som din annonce skal nå ud til. Det kan være alt fra økologisk mad til romantiske film.

Målgruppe

Brugerdefinerede målgrupper

Med brugerdefinerede målgrupper kan du finde eksisterende kunder og kontakter på Facebook og Instagram og målrette dit content til forbrugere, som allerede kender dit brand. På den måde kan du pleje dine relationer og øge dit salg.

Du bygger altså din brugerdefinerede målgruppe på dine egne data, hvilket gør det nemt at genoptage kontakten med de forbrugere, som allerede har vist interesse i din virksomhed.

Kundedata

Ved hjælp af kundedata fra dit CRM-system eller dine kontaktlister – eksempelvis telefonnumre eller email-adresser – kan du opnå forbindelse med de forbrugere, som allerede kender dit brand på Facebook og Instagram. 

Website-besøgende

Du kan også oprette en brugerdefineret målgruppe af forbrugere, som tidligere har besøgt dit website. Det kræver dog, at du installerer en Facebook-pixel på dit website. Du kan ligeledes bruge dine website-data til at eksponere din målgruppe for de produkter og løsninger, som de har vist interesse for.

Her kan du læse mere om, hvordan du installerer en Facebook-pixel på dit website.

App-brugere

Hvis din virksomhed har udviklet en app, kan du oprette en brugerdefineret målgruppe af personer, som bruger din app. Det kræver dog, at du installerer et stykke kode – Facebook SDK – i din app. Hermed kan du eksponere dine app-brugere for et produkt eller en løsning, som de eventuelt kunne have interesse i at købe.

Her kan du læse mere om, hvordan du installerer Facebook SDK i din app.

Kopimålgrupper

Med kopimålgrupper kan du opbygge en målgruppe baseret på forbrugere, der minder om dine nuværende kontakter og kunder.

Kopimålgrupper oprettes automatisk fra kilder, som du overfører eller knytter til Facebook og Instagram. Det kan eksempelvis være data fra dit website. Hermed øger du dine chancer for at nå ud til nye forbrugere, som sandsynligvis har interesse i din virksomhed.

Din næste kunde minder om din nuværende kunde

Dine nuværende kunder og kontakter er din bedste kilde til at finde nye kunder. Med kopimålgrupper kan du således målrette din markedsføring til nye forbrugere, der har samme adfærd, som dine nuværende kunder og kontakter.

Du kan løbende tilføje nye datakilder og finjustere dine kopimålgrupper, så du sikrer et bedre resultat og imødekommer skiftende adfærd.

Bliv klogere på dine muligheder med betalt distribution på Facebook og instagram

Hos Brand Movers hjælper vi dig gerne med at blive klogere på, hvordan betalt distribution på Facebook og Instagram kan skabe værdi for din virksomhed. Tøv ikke med at kontakte os for et uforpligtende møde, så vi kan vise dig, hvordan betalt distribution kan øge trafikken til dit website og rækkevidden på dit content.

Book dit møde om betalt distribution her

New call-to-action

Få tips og tricks til digital marketing i vores nyhedsbrev

Måske vil du også læse

disse indlæg om Distribution

Der er ingen kommentarer endnu.

Vær den første til at kommentere.